Et højt fagligt niveau og stor empati
Med etableringen af Vindinggård Mad & Vin kastede Lotte Guldbæk sig for første gang ud i livet som selvstændig. I den forbindelse havde hun dialog med en revisor for at få hjælp til de økonomiske aspekter.
“Min oplevelse var, at revisoren havde et meget firkantet syn på min virksomhedsopstart, fortæller Lotte Guldbæk. Jeg havde såmænd tillid til, at det, han sagde, var rigtigt, men jeg følte ikke, at jeg fik sparring på mere end det, jeg selv bad om. En dag kom Kurt fra ADMIPARTNER ind i butikken, og en kort snak over disken førte til et uforpligtigende møde. Vi fandt med det samme en god kemi, og nu bruger jeg Kurt til alt omkring økonomi. Han laver selvfølgelig de klassiske ting som løn og bogføring, men han hjælper mig for eksempel også med min pensionsopsparing, og senest har han undersøgt alt omkring mine muligheder for at få en pige i flexjob, så det nu også er lykkedes.
Jeg kender flere mindre virksomheder, der benytter en cykelbogholder, men det ser jeg slet ikke som et alternativ. Hos ADMIPARTNER får jeg et højt fagligt niveau og møder stor empati og forståelse for det at drive en lille virksomhed. Derfor er jeg meget tryg ved den sparring, jeg får, og de opgaver Kurt løser for mig.
Jeg er i restaurationsbranchen, og den ved jeg en masse om. Alt det økonomiske ved Kurt en masse om, og når han passer det for mig, så kan jeg bruge mine kræfter på kerneforretningen. Her bruger jeg dem bedst”, konkluderer Lotte Guldbæk begejstret om sit samarbejde med ADMIPARTNER i Vejle.