ADMIPARTNER har 100 % styr på lønnen

Morten Knudsen driver og ejer sammen med Per Bruun virksomheden MP Construction. MP Construction  løser forskellige opgaver inden for snedker-, tømrer- og montagearbejde til erhverv og private i hele Danmark. Morten har siden opstarten i 2007 brugt ADMIPARTNER som økonomisk samarbejdspartner. Samarbejdet omfatter alt lige fra dagligt bogholderi over fakturering, moms og til udbetaling af løn.

Det, at ADMIPARTNER har 100 % styr på lønnen, ser Morten som en kæmpe force.

“Det er utrolig vigtigt for både mig og medarbejderne, at der er styr på lønnen. En leverandørfaktura, der får lov at ligge en uge, det går nok, men at der mangler at blive udbetalt løn, det går bare ikke! Derfor er det en kæmpe tryghed for mig, at ADMIPARTNER styrer den del og er inde i alt det bagvedliggende jura og de gældende overenskomster. De gør mig opmærksom på fx  overenskomstmæssig lønregulering af lærlinge osv. Ting, som jeg ikke længere behøver at fokusere på eller have til at ligge i baghovedet. Det er en lettelse og gør, at jeg kan fokusere på andre områder i vores virksomhed”, udtaler Morten.

I praksis har ADMIPARTNER en medarbejder til at sidde hos MP Construction hver 14. dag.

“Det gør, at hvis der er spørgsmål til noget, så kan hun få det afklaret med det samme. Det gør det effektivt, det øger indblikket i vores virksomhed og nåeh ja: Så giver det jo også mig en deadline for, hvornår jeg skal have godkendt regninger osv, så de ikke hober sig op” siger Morten med et smil.

Morten fremhæver også, at han ved at bruge ADMIPARTNER får adgang til en større viden og flere forskellige kompetencer, end hvis han selv skulle ansætte en øknomimedarbejder. De kan hjælpe mig med alt fra det praktiske bogholderi og op til de færdige regnskaber. Regnskabet er ikke målet i sig selv. Det bruges aktivt som et værktøj til at videreudvikle virksomheden.

“Allan fra ADMIPARTNER og jeg selv har en gennemgang af regnskaberne, når de ligger klar. Formålet er at se, hvordan vi kan videreudvikle virksomheden og hvilke nøgletal eller tendenser i virksomheden, vi skal være opmærksomme på. Det er værdifuld sparring for mig og med til at gøre mig tryg og samtidigt sikre min virksomhed,” slutter Morten af.